Mølleri

Niels dyrker selv kornet, som senere males til mel.

Kornets vej til mel
"Det er en passion for mig, at kunne følge kornen, som bliver sået på marken, gror sig stor til at blive høstet og som tilsidst bliver malet til mel på vores moderne stenkværns mølle. Det er en fornøjelse at være medvirker i processen fra jord til bord."

I gamle dage malede man mel på en stenkværn. I dag bruger vi en lidt mere modrne udgave af en mølle, som bygger på den gamle teknik.

 

Kornet
Et korn består af forskellige dele og der er meget stor forskel på indholdet af næringsstoffer i de forskellige dele af kornet og derfor har det stor betydning, om man anvender hele kornet.

 

Skal
Udgør ca. 10 % af kornets samlede vægt. Det er her hovedeparten af kornets fibre findes.    
                                                                                          
Aleuronlag
Udgør ca. 7 % af kornets samlede vægt, men der findes op mod 20 % af kornets samlede indhold af fedt, protein og mineraler og ca. 10 % af kornets kulhydrat her.

​

Frøhvide
Udgør ca. 80 % af kornets samlede vægt. Frøhviden bidrager primært med kulhydrater, har et højt indhold af stivelse. Almindelig hvedemel er frøhvide.

Kim
Kimen er rig på især B- og E-vitaminer, men også på proteiner og olier. Kimen udgør kun få procent af kornet.

Moderne mølleri
I de moderne møllerier

kan man skille tingene ad,

så klid, kim og frøhvide

kommer hver for sig. Er det

hvede, bliver frøhviden til

almindeligt hvidt hvedemel.

Ud fra et ernæringsmæssigt

synspunkt er frøhviden, der

består af stivelse, ikke særlig

​værdifuld. 

Olien i hvedekim kan let harske. Det starter så snart kornet er malet og kimen kommer i kontakt med luftens ilt. Selv ved kølig opbevaring går der ikke mere end en måned, før melet forandrer smag. Det problem har man ikke med hvidt mel. Holdbarhedsdatoen er ét år efter fremstillingsdatoen.

 

Ernæring
Da vi maler vores mel på en moderne mølle med de gamle stenkværnsprincipper, mister melet ikke sin næringsstoffer. Derfor sætter vi stor ære i, at det korn vi maler på vores mølle indeholder alle de næringsvigtige dele  skal, klid og frøhvide.

Økologi handler i virkeligheden om at arbejde med naturen; ikke mod den.

Økologi
Falslevgård drives efter de økologiske

principper, som er gældende for danske

autoriserede økologer. Der må ikke gødes med

kunstgødning eller sprøjtes med    pesticider,

men der arbejdes udelukkende med 

sædskifte, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og kvælstoftilførsel gennem grøngødning, bælgplanter og efterafgrøder.

​

Kvalitet
Vort valg af afgrødesorter er af stor vigtighed. Vi vælger ikke efter udbytte (kvantitet), men efter sortens bageegenskaber og øvrige kvalitetsparametre . Vore dyrkningsprincipper som f.eks. sædskifte, jordbehandling, gødskning mv. tilrettelægges  med avl af brødkorn som 1. prioritet.

​

Høst
Høst af brødkorn skal foregå på det optimale tidspunkt for at opnå den bedste bagekvalitet. Kornet bringes direkte til tørring og rensning i vort eget tørreri/renseri.  Herefter oplages korner i siloer. Her luftes korner med mindst 1 døgn pr. måned indtil korner anvendes til melproduktionen.

 

Efter høst
Vi nedmulder alt den snittede halm efter

høst - intet halm fjernes fra marken.

Det gør vi for at bevare jordens indhold

af humus og så mange næringsstoffer

som muligt. Efter høst stubharves

markerne to til fem gange afhængig af

ukrudtstryk og vejrlig. Inden

udgangen af oktober sås

vinterafgrøderne. De øvrige marker

ligger enten sorte eller med e

fterafgrøder indtil der pløjes.

I marts-april pløjes og forberedes

vårafgrødernes såbed så snart vejrliget tillader det, og der sås efterfølgende. For det meste blindstrigles de nysåede marker, dvs. der foretages en ukrudtsstrigling ca. en uge efter såning, og når planterne har fire til seks blade, foretages som regel endnu en strigling. Dette gælder både vinter- og vårafgrøder.

​

Uanset afgrødevalg har vi altid fulgt nedenstående dyrkningspraksis:

Der veksles mellem afgrøder der er åbne (ukrudtsfølsomme, f.eks. hvede) eller lukkede/buskede (ukrudtssanerende,      f.eks.havre eller rug). Efter lupin eller kløvergræs dyrkes kvælstofkrævende afgrøder - eksempelvis brødhvede - senere i sædskiftet følger de mindre kvælstofkrævende afgrøder - eksempelvis havre eller rug - indtil der igen sås lupin eller kløvergræs.



På Falslevgård har vi haft et nogenlunde fast sædskifte gennem de seneste år. Vi har haft lupin som en fast del af sædskiftet de sidste 9 år, dels for at sikre den fornødne kvælstofopbygning i jorden, dels fordi lupin har vist sig at have en stabil god salgspris. Siden 2007 har vi også anvendt kløvergræs i sædskiftet.

​

Gamle kornsorter
Her på gården dyrker vi det gamle kornsorter, da næringsindholdet er større og da det giver en bedre smag. Vi dyrker ølandshvede, svedjerug, spelt, emmer, goldblume m.m.